
Kiropraktik til heste
Veterinær kiropraktik anvendes både forebyggende og som behandling ved en række bevægelses-, smerte- og præstationsrelaterede problemer hos heste. Behandlingen har fokus på at opretholde optimal bevægelighed i hestens rygsøjle og led.

Hvad er kiropraktik?
Kiropraktik er en manuel behandlingsform, der arbejder med biomekaniske dysfunktioner i rygsøjlen, som kan påvirke nervesystemet og dermed hele hestens funktion.
Veterinær kiropraktik erstatter ikke traditionel dyrlægebehandling, men fungerer som et værdifuldt supplement.
Vi anbefaler udelukkende, at kiropraktisk behandling udføres af uddannet dyrlæge og certificeret veterinær kiropraktor.

Sådan virker kiropraktik
Hestens rygsøjle er en kompleks struktur bestående af knogler, led, ligamenter, muskler og nerver – i alt omkring 200 led.
Hvis et eller flere led bliver låst eller forskudt, kan det påvirke både bevægelse og nervefunktion.
Ved kiropraktisk behandling manipuleres disse led skånsomt for at genoprette normal bevægelighed og funktion.

Hvornår er kiropraktik en god ide?
Kiropraktisk behandling kan være relevant ved følgende problematikker:
-
Skæv haleføring
-
Krydsgalop eller problemer med anspring
-
Uens muskulatur i ryggen
-
Svært ved at stille til den ene side
-
Ændret adfærd under rytter
-
“Hænger” på bidet
-
Generel nedsat præstation
-
Ømhed ved berøring af nakke, hals eller ryg
-
Problemer med at tygge foder