Hestens mavesæk er opdelt i to anatomisk og funktionelt forskellige dele:

• Den non-glandulære del (den hvide del)

• Den glandulære del (den røde del)

Mavesår i den non-glandulære del er oftest fodringsrelaterede, mens mavesår i den glandulære del i højere grad er associeret med stress, smerte, sygdom og systemiske påvirkninger.

Heste producerer mavesyre kontinuerligt, også når de ikke spiser. Når maven er fyldt med grovfoder, dannes en foderbolle, som fungerer som en naturlig buffer og beskytter især den non-glandulære del mod syrepåvirkning. Mavens gennemsnitlige tømningstid er ca. 4–5 timer, hvilket gør hyppig adgang til grovfoder afgørende.

Den eneste sikre metode til at diagnosticere mavesår hos hest er gastroskopi. Ved gastroskopi føres et fleksibelt kamera via næseboret og ned i mavesækken.

Mavesår vurderes ud fra en graderingsskala, som danner grundlag for valg af behandling og opfølgning.

Forud for gastroskopi skal hesten være fastet i minimum 14 timer, så mavesækken er tom og kan vurderes korrekt. Undersøgelsen udføres typisk om morgenen efter natlig faste.

Fasten kan virke voldsom, men medfører ikke forværring eller dannelse af nye mavesår, hvilket er en udbredt misforståelse.

Afføringsprøver for blod kan kun påvise blødende sår og giver ofte falsk negative resultater. De kan derfor ikke anvendes som diagnostisk værktøj ved mistanke om mavesår.

​

Hos Haderslev Hestepraksis tilbyder vi gastroskopi i klinik og udkørende praksis. Se vores priser her.

Udviklingen af mavesår hos heste er oftest multifaktoriel og påvirkes af flere forhold:

​

Fodring:

- Lange pauser uden grovfoder

- Begrænset mængde stråfoder

- Højt indhold af stivelse i kraftfoder

- Træning på tom mave

Manglende foderbolle øger især risikoen for mavesår i den non-glandulære del, som ikke er naturligt beskyttet mod mavesyre.

Stress, træning og smerte:

Intens eller langvarig træning uden tilstrækkelig restitution kan øge syreproduktionen. Transport, stævner, miljøskift, social uro, ny boks eller ændringer i rutiner kan udløse stress, som bidrager til udvikling af mavesår -  særligt i den glandulære del.

​

Andre medvirkende faktorer:

- Tandproblemer med nedsat tyggefunktion og spytproduktion

- Ortopædiske eller kroniske smerter

- Sand i tarmsystemet

- Andre underliggende sygdomme

Symptomerne på mavesår varierer betydeligt og kan efterligne mange andre problemstillinger. Mavesår kan være både primære eller sekundære til andre lidelser.

​

Typiske symptomer inkluderer:

- Nedsat præstation

- Irritabilitet ved opsadling eller gjordspænding

- Modvilje mod ridning eller schenkel

- Ændret appetit eller efterladt foder

- Vægttab eller manglende muskeludvikling

- Mat eller stiv pels

- Ubehag ved berøring af bugen

En vellykket behandling kræver både korrekt medicinsk behandling og justering af management.

Medicinsk behandling

Omeprazol er førstevalg og veldokumenteret som syrehæmmende behandling. Hesten behøver ikke at være fastet ved indgivelse, men det anbefales at undgå grovfoder ca. én time før og efter, så optagelsen optimeres.

​

I tilfælde med sværere eller langsom heling kan:

• Omeprazol gives to gange dagligt

• Behandlingen suppleres med sucralfat (Antepsin), som danner et beskyttende lag over slimhinden

Understøttende fodring

Tilskud med pektin og lecithin kan være relevante som supplement.

• Pektin danner et beskyttende gel-lag

• Lecithin neutraliserer syre, særligt galdesyre

Studier har vist en signifikant reduktion i graden af mavesår, når disse anvendes som supplement til korrekt veterinær behandling.